Fyens Stiftstidende 09. marts 2008

 

Baby på udebane

 

Vi møder dem på cafe, til koncert, i biografen, på ­shopping. Men hvorfor kommer spædbørnene med i byen? Og har de behov for det?

 

Rosa på syv måneder og Halfdan på fem måneder sidder ved cafebordet på hver sit skød. Hun bider i en rangle, mens han spiser sin frokost: en portion grød, som mor har haft med. Klokken er 13.30 en torsdag eftermiddag i februar, og skønt cafeen er fuld af mennesker og støjniveauet højt, sidder børnene stille hos deres mødre og kigger.


Gode råd. Spædbørn i det offentlige rum:

Kontakten til de nære voksne, betyder mere for barnet end enhver bytur.

Gå hjem eller væk med dit barn, hvis det er utilfreds.

Undgå, at andre bliver irriterede på barnet.

Ophold i bæresele skal være korte, og barnet skal vende ansigtet mod bæreren

Overdriv ikke byturene - de er dit behov, ikke barnets.

 

De har netop været inde og se "To Verdener"- dagens film i BabyBio på CafeBiografen i Odense.

Masser af spædbørn færdes som Rosa og Halfdan hjemmevant i det offentlige rum: På arm, i bæresele og i indkøbsvogne i Føtex og Bilka. Og det er også blevet almindeligt, at der er spædbørn med til konferencer og koncerter.

I takt med, at voksnes liv i højere grad er flyttet uden for hjemmets fire vægge, er de små børn flyttet med. Til glæde for nogle, til irritation for andre.


Men hvad med børnene?

Barnevognsjuntaen

Rosa og Halfdan er vant til at komme med i bio og på cafe. De mødes hver torsdag, når deres mødre ser film. Så sover de eller ligger og leger på gulvet under "det store fjernsyn" i biografen.

For det meste kan Rosa godt lide at komme i BabyBio, men hvis hun synes, det er træls, græder hun eller vrider og vender sig. Så går hun og hendes mor, Line Ellegård, igen.

Rosas mor kan godt forstå, hvis folk uden børn ikke bryder sig om, at "Barnevognsjuntaen rykker ud", som hun kalder det. Hun synes selv, at det næsten er for meget.

- Men hvorfor kommer Rosa med i biografen?

- Det er da vores behov. Og derfor skal vi også gå med dem, hvis det er for meget. Ellers er det børnemishandling. Men når de er små, er det nemt at tage dem med. De kan sidde på skødet. Det bliver nok anderledes, når de begynder at kravle, siger Line Ellegård.

Halfdans mor, Suzette Frovin, er enig. Hun kan lide at se film, og personalet på CafeBiografen er afslappet og børnevenligt - på andre cafeer er det ikke altid velset, at man har børn med.

- Hvordan mærker du, om Halfdan kan lide at være i byen?

- Når man er sammen med sit barn hele tiden, kender man grænsen. Han kan for eksempel sige fra ved at blive urolig. Bliver han træt, har han mulighed for at sove.

Hun regner med, at det er slut med at komme i BabyBio, når Halfdan når kravlealderen.

Risiko for smitte

Sundhedsplejerske Sigrid Riise synes ikke, at børn har godt af at komme på cafe. Hun har gennem 15 år rådgivet forældre via radioprogrammet "Børnetimen - for voksne", og selv om hun nu er holdt op i radioen, har hun stadig meninger, hun ikke kan holde mund med.

- Nu er der jo ikke røg på cafeerne længere, men der er jo en masse mennesker, som kan nyse og hoste og snotte. Børnene kan få mange infektioner dér. Og det første leveår er et sårbart tidspunkt i livet, hvor man endnu ikke har fået oparbejdet sit immunforsvar.

Sigrid Riise undrer sig over, at forældrene ikke mødes med vennerne derhjemme, hvor børnene har frihed, fred og ro til at lege og bevæge sig.

- Selvfølgelig kan man have brug for at komme ud i enkelte situationer. Men det er ikke et behov for de små børn. Det er de voksnes behov, siger hun.

Hun påpeger, at nutidens mødre er vant til at have et socialt liv på arbejdsmarkedet og har svært ved at forlige sig med livet derhjemme under en lang barselsorlov.

- Jeg mener ikke, at vi skal tilbage i tiden, men mødre i dag har jo ikke ret mange børn. Det er godt, for så kan de fokusere på dem, de har. Men det fylder jo så heller ikke hele deres hverdag, siger den erfarne sundhedsplejerske.

Forældre giver nok stimulation

På Klinik for spædbørn ved Københavns Universitet har psykolog Hanne Munck gennem 20 år arbejdet med spædbørns udvikling.

Hun tror ikke, at børn generelt tager skade af at blive taget med til aktiviteter, som forældrene har behov for og har det godt med. Heller ikke i det offentlige rum. Men hun er optaget af, at en del forældre tror, at de skal anstrenge sig meget for at stimulere deres børn.

- Når forældre sidder med små børn, har de meget travlt med at vende dem ud mod verden. Men bare det, at der sidder nogle voksne og taler - så ligger barnet jo og hygger sig. Det kigger og lytter med og bliver beroliget. Så snakker man lidt med det og så griner barnet lidt af det. Det behøver ikke at være voldsomt spændende, før spædbørn synes, at det er interessant at kigge på og lytte til, siger Hanne Munck.

Også Sigrid Riise understreger, at for et spædbarn er kontakten til de nære voksne vigtigere end kontakten til verden:

- Man skal fokusere på, hvad børnene har brug for i deres første leveår: Det er nærhed, fred og ro indimellem, og så skal de have frihed til at bruge deres krop.


 

Uden holdepunkt i bæreselen

En del børn færdes i bybilledet hængende i bæresele på fars eller mors mave. Ofte med mave og ansigt vendt mod omverdenen, under en spadseretur.

Men det bryder spædbørnseksperterne sig ikke om.

- Små børns reflekser gør, at de "klynger sig fast", og når de ligger ned, er kroppen bøjet sammen. Hvis de sidder i en bæresele med forsiden fremad, tvinger du kroppen til at være strakt ud, som børnene aldrig selv ville gøre det. Det er ufysiologisk, at de hænger der med arme og ben slattent ud. Og de har ikke noget at tage fat i, siger Hanne Munck.

Hun påpeger, at spædbørn som regel falder til ro, når de bliver holdt ind til kroppen med forsiden mod den voksne. Typisk hjælper også de helt små til med at holde fast.

Sigrid Riise finder bæreseler udmærkede til kortvarig transport. Men også hun protesterer imod, at børnene anbringes i en opret stilling, som deres rygge ikke er parate til. De små børn forhindres i at bevæge sig frit og bruge deres krop, når de er spændt op i selen.

- At bruge kroppen betyder så uendeligt meget for børns udvikling. Fedmeproblemet handler i høj grad om børn, der ikke har fået lov at bruge deres krop, siger hun.

Der kommer koncerter bagefter

Hverken Sigrid Riise eller Hanne Munck mener, at spædbørn tager skade af at komme med forældrene på bytur.

- Der er jo ikke noget i vejen med at tage dem med i det offentlige rum, når man selv skal derud. Men det der med, at det er fordi forældrene har brug for et socialt liv udenfor - det kan jeg ikke bruge til noget, siger Sigrid Riise.

- Men hvis nu forældrene har behov for at komme i biografen eller til rock-koncert?

- Det er for mig totalt absurd. Hvis man har valgt at få børn, så må man også vælge, at børnene er hovedpersoner på den rigtige måde. Så behøver man ikke at gå til rock-koncert - der kommer rock-koncerter bagefter, siger Sigrid Riise.

Også Hanne Munck undrer sig over, at nogle forældre tager spædbørn med til rock-koncert.

- Det vigtigste er, at forældrene er opmærksomme på, om barnet har det godt, og om andre har det godt med, at barnet er med, fastslår hun.

Birgitte Vange er læge og freelancejournalist.